Referat fra Årsmødet forUdviklingsrådet Blåvandshuk
Dato: 24.04.2025
Sted: Blåvandshuk Goldklubs restaurant i Ho.
Tilstede: Alle fra bestyrelse, og cirka 22-23 deltagere.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Erhard Jull blev valgt.
2. Valg af referent
Majbritt Løvschall blev valgt.
3. Aflæggelse af beretning om Udviklingsrådets virke i det forløbne år
Formanden aflagde bertningen.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Kassereren aflagde regnskabet der blev godkendt.
5. Godkendelse fa budgettet for 2025
Kassereren aflagde budgettet, der blev godkendt.
6. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogle forslag.
7. Udpegning til bestyrelsen
Der kom ingen forslag op. Så alle nuværende fortsætter.
8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
Den nuværende revisor Kim Røjgaard fortsætter
Erhardt Jull blev valgt som revisorsuppleant
9. Eventuelt
Livlig diskussion om Udviklingsrådenes opståen og deres berigtigelse nu om stunder.
Udviklingsråd Blåvandshuk
Årsberetning 2024-2025.
Ved årsmødet sidste år, havde vi en større udskiftning i bestyrelsen. Vores daværende formand Bente Staal ønskede ikke genvalg, ligesom repræsentanterne fra Blåvand og Oksbøl, smat en repræsentant fra Vejers heller ikke ønskede genvalg. Heldigvis har vi fået nogle nye repræsentanter ind i rådet. Så lad os starte med at præsentere det nuværende udviklingsråd:
Niels Vaseli Mygind – Formand - Vrøgum
John Skelmose Jensen – Næstformand - Ho
Hans Kristian Lyne Pedersen – Kasserer - Vejers
Majbritt Løvschall – Sekretær - Oksbøl
Bente Rasmussen - Ho
Lise Thøisen - Blåvand
Bruno Lauridsen - Vejers
Allan Junge – Fællesrådet for sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommune.
Vi har holdt 9 bestyrelsesmøder siden sidste årsmøde, referater fra møderne kan ses på vores hjemmeside.
I december 2024 uddelte vi kr. 50.000 som følger:
Oksbøl Børnehaves Venner kr. 10.000
Poghøj- Skovhøj Venneforening kr. 5.000
Vrøgum Borger- og Idrætsforening kr. 10.000
Blåvand Ho Erhverv kr. 5.000
Ho Halt kr. 10.000
Oksbøl Kræmmerudvalg kr. 10.000
Udviklingsrådet har ret til at være repræsenteret i forskellige råd i vort område. Det drejer sig om følgende:
Naturpark Vesterhavet.
Nationalpark Vadehavet.
Naturstyrelsen-Blåvandshuks Brugerråd.
Vi har nu igen repræsentanter i alle disse råd. Bruno sidder i Naturpark Vesterhavet, Bente i Nationalpark Vadehavet og jeg selv i Naturstyrelsen-Blåvandshuk Brugerråd. Det er en glædelig udvikling, da det er med til at øge kendskabet til UR, og at vi som medlemmer i de forskellige råd har mulighed for at følge og præge, de dele af udviklingen i vort område.
Kommunen afholder 2 møder om året for alle udviklingsrådene. På møderne kan alle fra bestyrelserne i udviklingsrådene deltage, fra kommunen deltager byrådet, borgmesteren, kommunaldirektøren og repræsentanter fra forvaltningen. På mødet i efteråret var temaet indlandsturisme, et emne som måske ikke er så relevant for vort område, men er et område som mange andre byer i kommunen sætter stort fokus på. Emnet på forårsmødet var indsendelse af ønsker til budgetseminaret og udviklingsrådsmodellen. Udviklingsmodellen er grundlaget for udviklingsrådenes arbejde. Desværre er der i praksis, ikke kun i vores udviklingsråd, men i flere af de øvrige udviklingsråd, ikke ret mange der kender til den. Det skyldes flere ting, først og fremmest har kommunen ingen procedure for, at byde nye medlemmer i udviklingsrådene velkommen, og sikre at de bliver bekendte med modellen. Ydre mere er der flere i byrådet og forvaltning, der ikke kender til modellen eller har læst den. Endelig er selve modellen et værk på 21 sider, der er meget tung læsning, og den giver ikke et klart overblik over udviklingsrådenes opgaver.
Byrådet har afsat kr. 260.000 til at styrke udviklingsrådene, til det er der nedsat et arbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra Fællesudviklingsrådet og kommunens kontaktperson. Som repræsentant for det udviklingsråd, der dækker en stor del af kommunens turistområde, fandt jeg det vigtigt, at vi blev repræsenteret i udvalget, hvorfor jeg selv er trådt ind i udvalget. Vi har holdt 4- 5 møder, og er blevet enige om, at Udviklingsmodellen revideres, der skal laves en velkomst procedure for nye medlemmer i udviklingsrådene, og der skal være faste (gerne digitaliserede) procedure for indsendelse af budget ønsker.
Den øgede fokus på udviklingsrådenes eksistens og betydning, har allerede vist sig ved, at vi, her i løbet af foråret, har været inviteret til flere kommunale events. To der behandlede emner omkring den grønne trekant, og et om fremtidens erhvervsstrategi. Vi havde repræsentanter med til alle tre events.
Fællesudviklingsrådet (FUR) afholder 4 møder om året, hvor jeg som formand deltager. På møderne får man bl.a. information fra kommunen af kommunaldirektøren, info fra de forskellige udviklingsråd virke, og forskellige indlæg om aktuelle emner. Et gennemgående emne har været, og stadig er, udviklingsrådenes arbejdsområder.
Vi har et årligt møde med forvaltningen. Det kan enten være et møde på rådhuset med forvaltningen, eller en bustur i vort område, hvor der deltager medlemmer fra byrådet og forvaltningen. I år er det busturen for vort vedkommende, vi har følgende emner:
Oprydning på strandene i ydresæsonen.
Ændring af markering i krydset Kirkegade – Strandvejen/Torvegade i Oksbøl.
Saltning og snerydning (vinterpleje) af Præstegårdsvej i Oksbøl.
Ønsker til budgetseminaret er ikke indsendt endnu, da vi venter på at kommunen er klar til at modtage dem.
Venstresvingsbane i krydset Vejers Havvej og Blåvandvej, som allerede har været behandlet på de årlige møder med Plan og Teknik, bliver et af dem.
I de senere år har vi forsøgt, at give årsmødet lidt mere indhold, ved at behandle emner som berører vort område, hvor vi har inviteret forskellige personer til at holde et indlæg.
Vi har haft:
Bæredygtig Turisme.
Bosætning.
Forsvar – Naturen -Turismen.
I år er emnet PFAS, og glæder os til at hører mere om det fra Fødevarestyrelsen, når selve årsmødet er overstået.
Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for godt samarbejde i årets løb. Tak til kommunen, ikke mindst vores kontaktperson Mathias Bjerring Knudsen, medlemmerne i FUR, og ikke mindst tak til jer, der har valgt at bruge et par timer her på årsmødet i aften.
Niels Vaseli Mygind
Formand i Udviklingsråd Blåvandshuk